Harmonique (Harm.): betydning og brug i musik

Hvordan spilles harmonique?

Fransk betegnelse for "flageolet", ordet man møder i partiturer af Ravel, Debussy, Dutilleux og deres arvinger. Som italiensk armonico beder det om en flageolet: fingeren hviler let på et knudepunkt, så én overtone taler, og grundtonen falder væk. Sammenhæng og nodehoved skelner den naturlige type (en lille cirkel over et knudepunkt på en åben streng) fra den kunstige type (en nedtrykt tone med en diamant en kvart over). Fransk orkesterskrift læner sig tungt på disse for sin karakteristiske blege, lysende strygerfarve — Koechlins orkestrationslære katalogiserer eksempler fra Debussy og Ravel.

Hvordan lyder harmonique?

En klar, glasagtig, fløjtelignende tone — lysende og vægtløs, signaturglimtet i fransk impressionistisk og postimpressionistisk strygerskrift, især i høje pianissimo-akkorder og flageoletglissandi.

I kontekst

harmonique: fransk for "flageolet". Fingeren rører let ved et knudepunkt, så én partial klinger, og grundtonen dør — naturlig (åben streng, cirkel) eller kunstig (nedtrykt tone plus diamant en kvart over). Den blege, lysende flageoletfarve er central hos Debussy, Ravel og senere fransk strygerskrift.

Tilsvarende udtryk

• IT armonico
• DE Flageolett
• EN harmonic