Allegretto: betydning og brug i musik

Hvordan spilles allegretto?

Vælg et livligt, letfjedrende tempo, der bevarer Allegros bevægelse, men dæmper dets påtrængenhed. Treccani beskriver Allegretto som en moderering af Allegros hastighed og understreger, at sådanne ord forbliver omtrentlige og varierer efter komponist og periode; praksis i det 19. århundrede hørte ofte begge termer hurtigere end praksis i det 17. århundrede. Moderne tabeller kan gruppere Allegretto omkring 112–120 BPM og andre lavere, så taktart, frasering og en eventuel udtrykkelig metronomangivelse har forrang frem for et universelt interval. Angivelsen passer ofte til mellemsatser, hvis bevægelse er hurtig, men afmålt eller sanglignende.

Hvordan lyder allegretto?

En yndefuld, letfjedrende bevægelse — rask og munter, men holdt tilbage fra allegros fulde energi.

Taken across everything I could verify, allegretto spans roughly 98–120 beats a minute: Symphony Nova Scotia puts it lowest, at 98–109, while a Pressbooks source reaches up to 120. My own preference sits at that upper end, 112–120, which is the range I use above. The musicologist Clive Brown, who has studied eighteenth- and nineteenth-century performing practice in detail, treats allegretto the way he treats the rest of the family: as a marker of metre, period, composer, and character, not one fixed universal speed. Both ends of the range can be right at once. What survives across the sources is the relative idea, not the number: allegretto as allegro's calmer cousin, never quite pinned down the way a modern metronome mark would want it to be.

I kontekst

Beethovens Syvende Symfoni betegner sin anden sats Allegretto: Et berømt afmålt, processionsagtigt eksempel, hvis bevægelse aldrig bliver et fuldt Allegro. Termens diminutivlogik er relationel snarere end numerisk, og dens historiske forskydning viser, hvorfor én tabel ikke kan styre alle partiturer. Beethovens første bevarede metronomtal findes på det korrigerede eksemplar af op. 112, som blev sendt i december 1815; hans bredere symfoniske tabeller fulgte, så "efter 1815" betegner en overgang snarere end fødslen af præcist tempo. Historiske ordbøger dokumenterer uafhængigt allgtto. som kortform, mens fuldt Allegretto forbliver den tydeligste moderne stavemåde.