Find et tegn, du ikke kan navngive
Artikulation
Tegn på noden, som ændrer, hvordan den ansættes, holdes eller afsluttes.
-
Staccato-prik -
Tenuto-streg -
Accent -
Marcato (tagaccent) -
Staccatissimo -
Staccatissimo-kile -
Staccatissimo-streg -
Portato (tenuto med prik) -
Accent med staccato-prik Ansæt tydeligt, og gør noden kort. -
Marcato med staccato-prik Kraftig ansats ovenfra, og kort. -
Marcato med tenuto-streg Kraftig ansats ovenfra, men hold hele nodeværdien. -
Betoning Giv noden mere vægt end nabonoderne. -
Afbetoning Giv noden mindre vægt end nabonoderne. -
Laissez vibrer (lad klinge) Lad klangen fortsætte; stands den ikke.
Dynamik
Hvor kraftigt der spilles, og hvordan styrken ændres gennem en frase.
-
p — piano (svagt) -
f — forte (kraftigt) -
pp — pianissimo -
ppp — pianississimo -
mp — mezzo piano -
mf — mezzo forte -
ff — fortissimo -
fff — fortississimo -
sf — sforzando -
sfz — sforzato -
fz — forzando Pres én node frem, og gå straks tilbage. -
fp — forte piano -
rf — rinforzando -
n — niente (intet) Mod intet — aftag, til ingen klang er tilbage. -
Crescendo-gaffel (åbnende kile) -
Diminuendo-gaffel (lukkende kile) -
Messa di voce (voks og aftag) Voks og aftag igen på én holdt node.
Forlængelser og pauser
Tegn, der standser pulsen, forlænger den eller tager tid ud af den.
-
Fermata (pause / fugleøje) Hold længere end skrevet. Musiker eller dirigent afgør hvor længe. -
Fermata under noden Samme forlængelse, skrevet under noden. -
Kort fermata (vinklet) En kort forlængelse. -
Lang fermata (firkantet) En lang forlængelse. -
Meget kort fermata Den korteste af forlængelserne. -
Meget lang fermata Den længste af forlængelserne. -
Vejrtrækningstegn (komma) Træk vejret her, eller løft buen, og fortsæt. -
Vejrtrækningstegn (streg) Samme som kommaet, men tegnet som en lille streg. -
Caesura (jernbanespor) Stop alt. Stilhed, og begynd så igen.
Ornamenter og forslagsnoder
Tegn, der tilføjer noder, som ikke er skrevet fuldt ud.
-
Trille (tr) Veksl hurtigt med noden ovenover. -
Dobbelslag (gruppetto) Noden over, hovednoden, noden under, hovednoden. -
Omvendt dobbelslag Samme figur modsat: begynd med noden under. -
Dobbelslag med streg Et dobbelslag med en streg igennem — oftest den omvendte form. -
Mordent (øvre mordent / kort trille) Ét hurtigt spring til noden ovenover og tilbage. -
Nedre mordent (gennemstreget) Ét hurtigt spring til noden nedenunder og tilbage. -
Tremblement En baroktrille, der begynder på noden ovenover. -
Acciaccatura (kort forslagsnode) En forslagsnode, der presses ind lige før slaget. -
Appoggiatura (forslagsnode) En forslagsnode på slaget, som tager tid fra hovednoden. -
Arpeggio (brudt akkord) -
Nedadgående arpeggio -
Glissando-linje -
Trillens fortsættelseslinje Den bølgede linje viser, hvor længe trillen fortsætter.
Noder og pauser
Selve nodeværdierne, deres nodehoveder og pauserne imellem dem.
-
Helnode Fire slag i 4/4. -
Halvnode To slag i 4/4. -
Fjerdedelsnode Ét slag i 4/4. -
Ottendedelsnode Et halvt slag i 4/4. -
Sekstendedelsnode Et kvart slag i 4/4. -
Punktering Føjer halvdelen af nodens værdi til igen. -
Udfyldt nodehoved Et udfyldt hoved betyder en fjerdedelsnode eller kortere. -
Åbent nodehoved Et åbent hoved betyder en halvnode eller længere. -
X-nodehoved (ubestemt tonehøjde / talt) Uden fast tonehøjde: tale, kantslag eller skrabelyd. -
Diamantformet nodehoved (flageolet) -
Helpause En hel takts stilhed. Hænger under fjerde linje. -
Halvpause To slags stilhed i 4/4. Hviler på tredje linje. -
Fjerdedelspause Ét slags stilhed i 4/4. -
Ottendedelspause Et halvt slags stilhed i 4/4. -
Sekstendedelspause Et kvart slags stilhed i 4/4. -
32.-delspause En ottendedel af et slags stilhed i 4/4. -
Brevispause Dobbelt så lang som en helpause. -
Flertaktspause Flere stille takter samlet; tallet viser hvor mange.
Fortegn
Tegn, der hæver eller sænker en tone resten af takten.
-
B Sænker noden en halvtone. -
Opløsningstegn Ophæver et kryds eller et b. -
Kryds Hæver noden en halvtone. -
Dobbeltkryds Hæver noden to halvtoner — en heltone. -
Dobbelt-b Sænker noden to halvtoner — en heltone. -
Kvarttone-b (omvendt b) Sænker noden en kvarttone. -
Kvarttone-kryds (halvt kryds) Hæver noden en kvarttone.
Nøgler
Tegnet i begyndelsen af nodesystemet, som fastlægger linjernes tonehøjder.
-
G-nøgle Fastlægger g'et over midter-c på anden linje nedefra. -
F-nøgle (basnøgle) Fastlægger f'et under midter-c på fjerde linje nedefra. -
C-nøgle (alt / tenor) Fastlægger midter-c på den linje, nøglen omslutter. -
G-nøgle med 8 under (oktav ned) Læses som G-nøgle, men klinger en oktav dybere. -
G-nøgle med 8 over (oktav op) Læses som G-nøgle, men klinger en oktav højere. -
F-nøgle med 8 under Læses som F-nøgle, men klinger en oktav dybere. -
Slagtøjsnøgle (neutral nøgle) Ingen fast tonehøjde: Linjerne står for instrumenter, ikke noder.
Taktarter
Hvor mange slag takten rummer, og hvilken nodeværdi der tæller som slag.
-
Almindelig takt (C) Det samme som 4/4. -
Alla breve (gennemstreget C) Det samme som 2/2 — tælles i to, ikke i fire. -
Taktartstal Øverst: slag pr. takt. Nederst: nodeværdien for ét slag.
Taktstreger og gentagelser
Hvordan musikken opdeles, og hvor den gentages fra.
-
Taktstreg Adskiller én takt fra den næste. -
Dobbelt taktstreg Markerer nyt afsnit, ny toneart eller ny taktart. -
Sluttaktstreg Stykket eller satsen slutter her. -
Stiplet taktstreg En diskret taktdeling uden at afbryde takten. -
Gentagelsestegn, begyndelse Vend tilbage hertil ved det afsluttende gentagelsestegn. -
Gentagelsestegn, slutning Gå tilbage, og spil afsnittet igen. -
Dobbelt gentagelsestegn Ét gentaget afsnit slutter, og det næste begynder samme sted. -
Segno Tegnet, man springer tilbage til ved Dal segno. -
Coda Halen. Spring hertil, når der står To coda i partituret. -
Da capo (D.C.) Gå tilbage til begyndelsen. -
Dal segno (D.S.) Gå tilbage til segno-tegnet. -
Gentag foregående takt Spil den foregående takt igen. -
Gentag de to foregående takter Spil de to foregående takter igen.
Oktavtegn
Spil højere eller lavere end skrevet, så noderne kan blive i nodesystemet.
-
8va — spil en oktav højere Alt under klammen klinger en oktav højere. -
8vb — spil en oktav lavere Alt under klammen klinger en oktav lavere. -
Ottava (8) Tallet 8, brugt til at forskyde én oktav. -
15ma — to oktaver højere Alt under klammen klinger to oktaver højere. -
Quindicesima (15) Tallet 15, brugt til at forskyde to oktaver.
Tremolo
Streger gennem nodehalsen, som betyder gentagelse og ikke en kortere node.
-
Tremolo, én streg -
Tremolo, to streger -
Tremolo, tre streger -
Buzz roll (z på nodehalsen) En presset, summende hvirvel frem for talte slag.
Stryger- og knipsetegn
Bueretning, flageoletter og forskellige måder at knipse på.
-
Nedstrøg -
Opstrøg -
Flageolet (lille cirkel) -
Tommelfingerposition (cello) Spil med tommelfingeren højt oppe på strengen. -
Snap pizzicato (Bartók-pizz.) -
Venstrehåndspizzicato (+) -
Damp (stands klangen) Stands klangen med hånden.
Klaver og pedal
Hvornår sustainpedalen trykkes ned, og hvornår den slippes igen.
-
Ped. — sustainpedal ned -
Pedal op (stjerne) -
Sost. — sostenutopedal Midterpedalen: Den fastholder kun allerede anslåede toner.
Træblæser- og messingblæsertegn
Åben, stoppet, dæmpet — og hullerne derimellem.
-
Lukket / stoppet (+) Stop klangstykket med hånden eller en dæmper. -
Åben (lille cirkel) Åben igen — ingen hånd, ingen dæmper. -
Lukket hul Dæk hullet helt. -
Åbent hul Lad hullet stå åbent. -
Halvlukket hul Dæk hullet halvt.
Tegn, der forveksles med hinanden
Det er de par, der faktisk koster tid. I de fleste er forskellen én streg — eller slet intet i selve tegnet, kun placeringen.
-
Begge er kiler over noden. Accenten åbner sidelæns og kræver en skarpere ansats uden at ændre længden; marcato peger opad og kræver vægt, som regel med en kortere node.
-
En prik forkorter og adskiller noden; en streg holder dens fulde værdi. De er modsætninger skrevet med næsten lige lidt blæk.
-
En rund prik betyder kort; en kile betyder kortere og skarpere. Udgivere og komponister er uenige om graden, og derfor bruges begge tegn stadig.
-
En mordent er én hurtig bevægelse til nabonoden og tilbage; en trille veksler gennem hele nodeværdien. Tegnene adskilles kun af en lodret streg og bogstaverne tr.
-
Det gennemstregede tegn går til noden under, det almindelige til noden over. Betydningen har skiftet mellem nationale traditioner, så tegnet alene afgør den ikke.
-
Samme liggende S-form, men spejlvendt. Den ene begynder over den skrevne node, den anden under.
-
En fermata forlænger noden; et vejrtrækningstegn tager tid ud af den. Det ene lægger til, det andet trækker fra.
-
Tre streger gennem en nodehals betyder tremolo; tre faner på en nodehals betyder en 32.-delsnode. Stregerne krydser halsen, mens fanerne hænger fra dens ende.
-
Begge består af skråstreger og prikker. Taktgentagelsen står midt i en ellers tom takt; tremoloen sidder på en nodehals.
-
Samme lille cirkel. Over en strygerstemme betyder den flageolet; over messingblæsere eller horn betyder den åben, altså det modsatte af plusset.
-
Samme plustegn. Hos strygere betyder det knips med venstre hånd; hos messingblæsere og horn betyder det stoppet eller dæmpet.
-
Kilen åbner mod den kraftige ende. Hvilken ende det er, afgør hele frasen, og i et tæt partitur er de to lette at forveksle.
-
To tynde streger markerer et afsnitsskift, hvorefter musikken fortsætter; en tynd efterfulgt af en tyk betyder, at stykket eller satsen er slut.
-
Segno er stedet, man springer tilbage til; coda er stedet, man springer frem til. Begge er ornamenterede tegn over nodesystemet.
-
En streg gennem nodehalsen gør tegnet til en acciaccatura, der presses ind før slaget; uden streg er det en appoggiatura, som tager reel tid fra hovednoden.
-
Samme lille sorte rektangel. Helpausen hænger under fjerde linje; halvpausen hviler på tredje. Kun placeringen i nodesystemet viser forskellen.
-
En diamant angiver en flageolet eller en let berøring uden nedtrykning; et X angiver en lyd uden fast tonehøjde — tale, kantslag eller skrabelyd.